Jesper Tække, det sociale og medierne

JesperTække

JesperTække

Jeg er lektor i medievidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet hvor jeg underviser i organisationskommunikation, medieteori og sociale medier. I disse år holder jeg dertil mange foredrag og gæsteforelæsninger om digitale medier i et uddannelsesperspektiv. I forhold til min egen uddannelse er jeg cand.mag i informationsvidenskab og organisationspsykologi, samt ph.d. med afhandlingen Mediesociografi.

Jeg har tidligere undervist på Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet og det tidligere Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet, herunder også på IT-Vest, og dertil på IT-Universitetet i København hvor jeg har skrevet min Ph.d..

Forskning

Jeg arbejder på en række områder videre ud fra afhandlingen Mediesociografi, således er det nu de sociale medier der er i fokus. Hvordan indgår de i samfundet, eller hvad betyder de for samfundet, hvilket kommunikativt rum giver de, hvad betyder de for grupper, netværk, fællesskab, organisering og interaktion? og hvad med social identitet, selvfremstilling, refleksivitet mv. Jeg har sammen med Jacob Linaa redigeret en antologi om Facebook. Hertil udgiver jeg vedvarende artikler og bøger,  giver interview og holder foredrag om sociale medier i undervisning, digital dannelse, samt om Facebook i et mediehistorisk perspektiv.

Det er især projektet Socio Media Education der optager min tanke og tid i disse år. I projektet arbejder jeg sammen med Michael Paulsen (som så mange gange før). Projektet arbejder ud fra en mediehistorisk forankret forståelse af de vanskeligheder, der knytter sig til at undervise og lære i det nye mediemiljø - der tilgængeliggøres gennem digitale medier og trådløse netværk. I fokus er de (u)muligheder, som sociale medier giver. Vores flerårige empiriske undersøgelser op til projektet har vist at de danske gymnasieskolers initialreaktioner på det nye mediemiljø har været baseret på forbuds- og ignoreringsstrategier og manglende inddragelse af sociale medier. Samtidig viser international forskning at de nye sociale medier med held kan anvendes i undervisning med positive konsekvenser såvel socialt som fagligt. Det er på denne baggrund vi har sat aktionsforskningsprojektet Socio Media Education i søen. Formålet med projektet er at udforske mulighederne for at skabe nye undervisningsinteraktionsformer, hvor de nye digitale muligheder udnyttes, og hvor vanskelighederne minimeres.

I august 2011 begyndte den nye 1g-klasse på et handelsgymnasium i Danmark, der indgår som forsøgsklasse i SME der er et treårige forskningsprojekt. Skolens baggrund for at indgå faldt i tråd med vore resultater og erfaringer fra tidligere observationer, interviews og analyser (Tække & Paulsen 2009, 2010a, 2010b, se i menuen: publikationer) og skolens repræsentanter følte en sådan frustration over situationen, at de fuldt ud indvilgede i at indgå i projektet selvom dette betød, at de måtte udføre et undervisningsmæssigt hidtil uset eksperiment. Eksperimentet går ud på at lærerne hverken må møde eleverne med forbud eller ligegyldighed ift. brugen af digitale/sociale medier. Hertil skal de anvende sociale medier fast i undervisningen. Ræsonnementet bag er den tese, at normer der er adækvate med det nye mediemiljø udvikles på et mikrosocialt plan og først efterhånden får mere global udbredelse (Paulsen og Tække 2010a). Hertil forklarer Luhmanns kommunikationssociologi, hvordan situationer, der er prægede af gensidig uvished (dobbelt kontingens) trigger eksperimenterende adfærd, der enten accepteres eller negeres (Luhmann 2000) - hvilket netop er, hvad vi forstår ved normer, da sådanne erfaringer efterfølgende danner forventning om fremtidig adfærd.

På ovennævnte baggrund dannede vi den hypotese, at lærerne og forsøgsklassen ved med deres kommunikation og adfærd at udfylde det endnu tomme rum mellem forbud og ligegyldighed ville kunne danne adækvate normer for brug af nye medier. Processen skulle faciliteres ved, at klassen skulle anvende Twitter i undervisningen som supplerende interaktionsmedie til talesprog, hvortil klassen ligeså skulle oprette en Wiki til at opsamle faglig viden og refleksioner over brug af medier. Som det sidste, men vigtigste element (da man kunne have valgt andre medier) var en række parametre for at initiere medierefleksion, som lærerne skulle søge at tilegne sig og senere selv stille til rådighed for elevernes selvregulering.

Figurativt består designet i SME i et åbent forsøg på at konstruere en refleksionsposition mellem forbuds- og ligegyldighedsstrategierne, som fundament for en aktiv inddragelse af sociale medier i undervisningen og dermed etableringen af nye undervisningsformer, der udnytter mulighederne i et digitalt mediemiljø og minimerer opmærksomhedsvanskelighederne.

SME-projektet har således to aktionsbevægelser: (1) etableringen af refleksivitet gennem intervention i elevernes mediebrug uden forbud og ligegyldighed og (2) etableringen af en vedvarende inddragelse af sociale medier i alle klassens fag med henblik på at udnytte de nye kommunikationsmuligheder. Kombinationen af 1 og 2 skal få enderne til at mødes, så der samtidig udvikles normer, der er adækvate med det nye mediemiljø og en undervisning, der dels udnytter de læringsmuligheder de ny medier giver og dels netop uddanner eleverne til at anvende tidssvarende medier som læringsmedier.

Metodisk har vi afholdt to workshops inden skolestart, hvor vi introducerede dette grunddesign, filosofien bag, parametre for refleksivitet, samt for, hvordan Twitter og Wiki virker og kan anvendes i undervisning. På elevernes første reelle skoledag, blev de introduceret til Twitter; teknisk og undervisningsmæssigt. Lærerne fik dernæst til opgave at anvende Twitter i så mange timer som de kunne finde det meningsfuldt – og gerne eksperimenterende – samt dele viden fra eksperimenterne på et fælles Google-site. Tilsvarende forpligtede lærerne sig til at forsøge at indtage en refleksionsfremmende lærerrolle. Vores rolle har været at observere klassens undervisning, foretage interview med eleverne og afholde redesignmøder med lærerne ud fra disse empirikilder suppleret med analyser af klassens Twitteraktivitet. Interviewene har haft elevernes forhold til medier i undervisningen som tematisk omdrejningspunkt. På redesignmøderne, har lærerne fået feedback på, hvordan de ser ud til at klare den udfordring projektet er for dem.

Vi har udgivet to af tre om projektet, den første hedder Sociale medier i gymnasiet (se publikationslisten, der præsentere resultaterne fra første år af projektet: hvordan er det gået med at anvende Twitter i undervisningen, er der udviklet frugtbare undervisningsmetoder? Wiki do, og hvad med elevernes medierefleksivitet er den blevet bedre, har de mon indset at de ikke kan multitaske? Udover at afrapportere er bogen bygget op så den både giver grundig indføring i den internationale forskning i anvendelsen af sociale medier i undervisning, samt om multitasking og problemsiden ved de digitale medier i undervisning. Hertil er bogen bygget op så det er transparent hvordan vi som forskere, lærerne og eleverne har ageret, hvilket gør det muligt at kopiere projektets resultater i sin egen undervisning.

Bog nummer to hedder “Undervisningsfællesskaber & Læringsnetværk i en digital tidsalder”. Den undersøger den digitale revolutions betydning for undervisning og læring. Bogen handler om, hvordan fællesskab og netværk forandrer sig i forhold til undervisning og læring med overgangen til den digitale æra. Der tegnes et billede af, hvordan undervisning i Danmark har ændret sig markant fra tiden før internettet til i dag. Før internettet og de digitale medier var man som elev dybt afhængig af sit læringsværk uden for skolen, især om man kom fra et bogligt stærkt hjem eller ej. Med de sociale medier behøver dette ikke længere at være tilfældet, nu kan man have skolefællesskabet med hjem. Samtidig betyder de nye medier, at man uvægerligt har sine netværk med i skole, der lige som spil og anden underholdning kan trække elevernes opmærksomhed væk fra undervisningen. I forlængelse heraf viser det sig, at elever danner hemmelige netværk, hvor de bl.a. plagierer og udveksler resultater. Dette på måder, der deler eleverne op i forskellige snydenetværk. I bogen argumenteres der for, at dette ikke behøver at være tilfældet. Hvis ikke netværkene forbydes kan de trækkes ind i fællesskabet og eleverne kan lære at bygge videre på andres opgaver med lovlige akademiske metoder i fællesskab med hinanden.

Overordnet set beskriver bogen en udvikling, hvor de digitale medier oversvømmer skolen i tre bølger. I den første bølge trækkes opmærksomheden væk fra undervisningen. I den anden bølge begynder lærerne at anvende sociale medier i deres undervisning, hvilket både giver bedre undervisning og lærer eleverne at bruge de nye medier til faglige formål. I den tredje og sidste bølge begynder lærerne sammen med deres elever at bruge internettet til at skabe interaktion med eksterne personer (fx forfattere, mennesker i andre lande, politikere osv.), hvilket både ser ud til at styrke undervisningen, gøre den mere tidssvarende, samt udvide elevernes læringsnetværk og dannelse.

Læs mere om projektet på www.smee.dk og/eller kommenter eller spørg til projektet på Twitter, vi bruger hashtagget #sme_e

Netværk

Jeg er medlem af CFI (Center For Internetforskning), SMID (Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark), ISA RC 51 (International Sociological Association - Research Committee 51 on Sociocybernetics), MEA (Media Ecology Association), NORDICOM (Nordic Media and Communication Research), NSA (Nordic Sociological Association), AIR (Association of Internet Researchers), FOS (Forum for overvågningsstudier). Jeg opretholder to større forskningsmæssige netværk i form af malinglister nemlig den engelsksprogede: Sociocybernetic (ca. 700 medlemmer) og det skandinavisksprogede (dansk, norsk og svensk): Skandinavisk Luhmann Forum (ca. 420 medlemmer (vi har også en Facebook gruppe)), og er også redaktør på CFIs mailingliste (ca. 70 medlemmer).

Se under publikationer hvor du kan se de bøger, antologier, papers og artikler jeg har skrevet, der er link til mange og enkelte links til Youtube-klip om min forskning.

Har du spørgsmål om Luhmann så ret dem venligst til mailinglisten: Skandinavisk Luhmann Forum, eller Facebook-gruppen af samme navn, som jeg netop har lavet til at diskutere Luhmann og til i fællesskab med andre at besvare spørgsmål om Luhmanns teori.

Har du spørgsmål til Internetforskning så ret dem venligst til mailinglisten: Forum for internetforskning.

Hvis andet, så se ude til højre for kontakt:

Jesper Tækkes Facebook-profil

2 kommentarer til “Jesper Tække, det sociale og medierne”

1 apr 2014
Birgitte Røn (11:28:24) :

Hej Jesper!

Jeg er i gang med at skrive min bachelor i engelsk på læreruddannelsen under emnet: “Sociale medier i engelskundervisningen” og jeg ville høre om du har nogle specifikke resultater/statistikker eller lignende, som jeg kunne få lov til at se?
Det kunne bare være så fedt, hvis det var muligt!

Mvh Birgitte

1 apr 2014
Jesper Tække (12:24:00) :

Kære Birgitte,
Du kunne jo begynde med at læse bogen “sociale medier i gymnasiet” (se under publikationer) hvori der er en del direkte om engelsk og rigtig meget der kan ekstapoleres til didaktik og mediepædagogik fra vores undersøgelser og eksperimenter i det hele taget.
Mange hilsner
Jesper

Skriv en kommentar

Du kan bruge disse koder : <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>